Stutteri Duelund

 

Stutteri Duelund er startet som et familieforetagende, med Erik og Ketty Steiniche i spidsen, samt vore tre døtre Tina, Maj-Britt og Louise. Tina Steiniche startede i 2003 sit eget stutteri, Stutteri Rothmann

Stutteri Duelund startede i 1989 med købet af vores første shetlandspony Højlunds Chatelaine og hendes hingsteføl Højlunds Chappie. Desværre havde det nystartede stutteri en meget svær start. For da Chatelaine året efter skulle have føl, viste det sig at det var tvillinger, og alle 3 mistede livet ....... det var en barsk start!!

Vores første shetlandspony Højlunds Chatelaine  
og hendes føl chappie
 Vores første hingst Højbos Maskot

Stutteriet købte derefter 3 unghopper fra stutteriet Lille Kjærgård, men igen var uheldet ude. Den næste foling forløb godt, men føllet døde af ukendte årsager blot en dag gammel - vi var lige ved at miste modet. Vi blev dog enige om, at fra da af kunne det kun gå fremad, og det har det da heldigvis også gjort. Den ene af de 3 hopper fra Lille Kjærgård er blevet vores stamhoppe - Lille Kjærgårds Rucinda

Stutteriets avls mål :  Røde Shetlandsponyer med hvid man og hale, af god type. Det vigtigste for os er gode bevægelser og frem for alt et godt temperament.

Et godt temperament er vigtigt "Hunde" kunster med Duelunds Anna-Bell og Border Collien Leslie

 

Vi købte i 1991 hingsten Højbos Maskot . Maskot havde vi til efteråret 2006, hvor vi desværre måtte aflive ham pga. dårlige tænder. Maskot opnåede den høje alder af 29 ½ år og er stamfar til mange af vore ponyer. I 1996 købte vi Højbos Rawell. Rawell var den første af vores ponyer der blev kåret i 1.kl.x og med 10/10 i materialprøve - vi var ikke til at skyde igennem den dag !!! Rawell har vist sig at præge sit afkom godt, og vi har selv haft 3 hopper efter ham til kåring, alle kåret i 1.kl. I 2004 købte vi hingsten Stjernens Heros, som er miniature og rødbroget, kåret i II.kl.A.x med 41p. Vi er meget spændte på at se hans afkom i 2006.

                 Højbos Rawell

                 Stjernens Heros

Stutteri Duelund er et lille stutteri, og vi har ikke planer om at blive større - de skal jo klappes alle sammen hver dag! I 2006 består stutteriet af 4 hopper, 2 hingste, 3 unghopper, 1 unghingst og 4 føl fra 2006.

Vi har af og til afkom til salg, og efter aftale er alle velkommen til at komme og besøge stutteriet - også hvis det bare er for, at få en god snak om shetlandsponyer.

 

På gensyn hos

Stutteri Duelund v/ Familien Steiniche

 

Til forsiden