Føl og Plageskue i Sulsted, 2004

Søndag d. 12.september 2004 deltog vi i Føl- og Plageskue i Sulsted. Arrangementet blev holdt hos familien Madsen, Stald Torpegård, da de havde været så venlige at stille deres dejlig stald og ridehal til rådighed for foreningen. Det var specielt dejligt, at vi kunne være indenfor denne søndag, da der kom mange kraftige byger og den gode stemning havde nok været knap så god, hvis bedømmelserne af de i alt 57 ponyer skulle have været gennemført udendørs.
Vi deltog selv med den røde 2-årige hingst Duelunds Lucky Star, der er efter Højbos Rawell, I.KL.x. Duelunds Lucky Star har 2 helsøstre, som er kåret med henholdsvis 43 point og 41 point, så vi forventer os meget af denne hingst, som tegner godt, men stadig mangler en del udviklingsmæssigt. Han vil først blive fremstillet til kåring som 4- eller 5-års.

Dommere: Merete Henriksen, Tørring og Henning Lund Jensen, Struer

Duelunds Lucky Star fik karakterene 9-7-8-6-7= 37p - nr. 4/8
Beskrivelse: Hingst af særdeles god type med god hårpragt og kønt hoved. Lidt kraftig hals. God bygning. Meget gode lemmer. God, men kort skridt. Let og fremgribende trav.

Duelunds Lucky Star

Duelunds Lucky Star havde selskab af hans daglige legekammerat, Stjernens Orkan, som ejes af Stutteri Rothmann. Stjernens Orkan var med i holdet for 1-årige hingste, hvor han fik en ganske tilfredsstillende beskrivelse, dog uden de helt stor point, i alt 34. Type, bygning, lemmer og bevægelse var ok, så der er helt sikkert noget at bygge videre på.

Stjernens Orkan

 

Til Forsiden                 Sidste nyt